Find dit drømmehus
Boliger til salg i Porto Colom
Porto Colom er en charmerende fiskerby på Mallorcas sydøstkyst, kendt for sin rolige atmosfære og autentiske karakter. Byen er centreret omkring en stor, naturlig havn, hvor traditionelle mallorcinske fiskerbåde ligger side om side med mindre lystbåde. Langs havnepromenaden ligger farverige bådehuse, små kajer og restauranter, der serverer frisk fisk, skaldyr og lokale specialiteter.
Den gamle del af Porto Colom har bevaret sin traditionelle charme med lave stenhuse, en lille plads og smalle gyder, der to gange om ugen fyldes med markedsboder. Her kan du købe alt fra friske råvarer til lokale oste og kunsthåndværk. Det er et sted, hvor både lokale og besøgende trives, takket være byens ægte og imødekommende atmosfære.
Hvad kan man lave i Porto Colom?
Selvom Porto Colom er en lille by, er der masser at se og lave både i byen og i nærområdet. Der findes mange restauranter, caféer, små butikker og isbarer. På den anden side af bugten, over for havnen, ligger strandene S’Arenal og S’Arenal Gran. Her kan du solbade på stentrapperne, slappe af i sandet, tage en dukkert i det klare vand og nyde frokosten eller en drink i strandbaren.
Lidt længere mod syd finder du Cala Marçal – en rolig og lavvandet strand, som er særlig velegnet til børnefamilier. Kører man lidt længere væk, opdager man flere smukke badebugter, som Cala Sa Nau, omgivet af klipper og pinjetræer – perfekt til snorkling – eller den mere afsidesliggende bugt Cala Mitjana.
For den aktive findes der flere vandreruter i området. En af de mest populære går op til klostret Sant Salvador, lige uden for Felanitx. Herfra får man en fantastisk udsigt over det sydøstlige Mallorca, og man kan komme derop både til fods eller i bil.
Er du glad for havet, er der også meget at udforske der. Porto Coloms store og beskyttede havn gør det nemt at tage på bådture, enten på egen hånd eller med guidede ture til bugter og havgrotter langs kysten. Der er også mulighed for at leje kajakker, paddleboards og små sejlbåde.
Mallorca er populær blandt cyklister, og mange starter deres ture i Porto Colom. Der er både smukke landeveje gennem det grønne landskab og mere kuperede ruter for dem, der søger en udfordring.
Et andet højdepunkt i området er vingårdene. Omkring Felanitx ligger flere bodegaer, hvor man kan smage lokale vine i smukke og autentiske omgivelser.
Klik på kortet for at se boliger i hvert område
Ejendomme till salg i Porto Colom, Mallorca
Porto Colom har et stabilt boligmarked, hvor efterspørgslen primært er drevet af områdets autentiske charme, smukke natur og nærhed til havet. Udbuddet spænder fra mindre lejligheder til store villaer med pool og rummelige grunde.
Priserne varierer afhængigt af beliggenhed, stand og boligtype. Mindre huse eller ældre villaer med behov for renovering starter ofte omkring 600.000 euro, mens renoverede ejendomme typisk ligger omkring 850.000 euro.
Nybyggede villaer eller eksklusive hjem med havudsigt, store grunde og pool starter som regel fra cirka 1,5 millioner euro. De mest eftertragtede boliger er ofte nybyggede eller nyligt renoverede med åbne planløsninger, store terrasser og stilren arkitektur.
Efterspørgslen stiger støt, og Porto Colom er et trygt og langsigtet valg – både som fritidsbolig og til helårsbeboelse.

Ofte stillede spørgsmål
I Porto Colom finder du en blanding af forskellige boligtyper, som passer til forskellige behov. Her er alt fra små lejligheder og charmerende rækkehuse til fritliggende villaer med private pools og store haver. Mange villaer er bygget i traditionel stil, men der findes også moderne huse med åbne planløsninger og minimalistisk design. Udbuddet inkluderer både ældre ejendomme med renoveringsbehov og nyrenoverede eller nyopførte boliger.
Udfyld dine oplysninger, og vi vil hjælpe dig med at finde dit drømmehus
Seneste ejendomme til salg i Porto Colom
Udfyld dine detaljer, og vi vil hjælpe dig med at finde din drømme ejendom
Udfyld vores forespørgselsformular ved at klikke på linket. I formularen kan du også vælge, om du ønsker at blive informeret om vores nyeste ejendomme via e-mail eller nyhedsbrev.
Spørgeskema